Stupullen ved Aal kyrkje

 Tett nordanforden gamle kyrkjegarden i Aal paa nedre sida av hovedvegen, som gaar til Hol, er ein liten flat med merkjer etter ei hustomt. Der skal ein stupull med kyrkjeklokkur ha stande. Eg trur kje nokon som lever no kan hugse den stupullen. Etter eit skriv og forhandlingar som har gange for seg i 1818-1819 ser det ut for at dette var noko umframtklukkor ("udenomklokker") utanum rette kyrkjeklukkorne.
I Copibogen for Agershuus Stiftsdiriktion finst eit skriv, dagsett 24de november 1818 fra Tollef Helling og Ole Olsen Gjeldaker paa vegne av "aals hovedsogns almue om tilladelse til at nedtage 2de almuen tilhørende kirkeklokker, der hænge i en nedraadnet kuppel ved sidan av hovedkirken, og ved offentli auktion at sælge disse og anvende den indbringende kjøbesum til skolekassens bedste".
I skr. av 10de febr. 1819 til prost Kierulf bed daa stiftsdirektionen provsten "behageligen indhente vedkommende sogneprests erklæring, samt ligeledes gjennem ham erfare, hvorvidt Aals hovedkirkes eiere gjøre nogen fordring paa denne kuppel med ihængende klokker, hvorfor tillige ønskedes oplyst i hvilken hensigt oftemeldte kuppel med ihængende klokker er opreist, og om samme paanye istandsat vilde have den engang tilsigtede nytte".
I skr. av 3. mars 1819 fraa prost Kierulf til stiftsdirekstionen upplyser han at sogneprest Leight "udtaler at ommældte kirkeklokker er hovedsognets almue tilhørende, og at der saaledes ei synes at være noget imod deres salg, men da de haver været brugt ved begravelser m.m. saa formener presten at der vil fremkomme mange besværinger og klager hvad det ansøgte angaar."
I skriv av 8de mai 1819 til prost Kierulf bed stiftsdirektionen prosten "tilkjendegive Aals hovedsogns almue gjennom sognepresten, at da disse klokker i sin tid ere opførte i den hensigt ta benytte samme ved begravelser for derved at spare den udgift som ifølge loven vilde foranlediges ved at bruge kirkens egne klokkere, hvilken omstændighed endnu gjør disse udenomklokker lige nyttige for almuen, saa kan stiftsdirektionen ei indvilge det ansøgte, medmindre almuen kan formaae nuværende kirkeeier til at give en skriftelig erklæring (som maatte tinglæses), hvori dem forskriver sig og efterfølgende eiere af kirken den dem i loven hjemlede ret til betaling for kirkeklokkernes brug ved begravelser."
Koss de so gjekk? Ja, um det veit me ingenting. Det som er sikkert, er at baade "kuppelen" (stupullen) og klukkone er burte. Stupullen er sjølvsagt rotna ned, og klukkorne er rimeligvis selde. Men kor har det vorte av dei? Og koss har aalmugen faatt ordna seg med kyrkjeeigarane. Eg trur kje eg tek feil, naar eg gaar ut ifraa at det var daa den ordniningi kpm istand, som var i bruk like til mi ordførartid, at den minste klukka kulde vera fri ved gravferd, men vilde dei bruke baae, skulde det bitalast til kyrkjekassa 1 mark og 16 skilling (kr 1,33). So vart det daa til det at dei fattige laut nødgje seg med ei klukke, medan dei som hadde raad til det fekk klangen av baae over seg.
Jamvel i døden skulde det vera skilnad millom fatig og rik.
E. Bækkestad




Dette er bokstavrett avskrift av Dølaminne nr 3 1923.